I går havde AlfaNordic Academy besøg af 41 nyuddannede unge, der deltog i vores Åbent Hus-arrangement, hvor de fik indsigt i selve graduate programmet. Major og tidligere uddannelseschef i Jægerkorpset, Preben Werther, fortalte bl.a. om sin vej gennem sit karriereforløb, samt gav en lille forsmag på hvilke værktøjer, der er nyttige, når man skal lede andre. Deltagerne fik selv lov til at afprøve en kommunikationsøvelse, hvilket gav anledning til refleksion og aha-oplevelser. Der blev både tid til grin og spørgsmål, da Frank Winther-Hinge, Managing Director & Partner fortalte om selve baggrunden for Pharma Academy og da Graduate Christian Juel Jakobsen delte ud af sine oplevelser i forbindelse med deltagelse i programmet. Christian startede på programmet i september 2017, og han løser dagligt rigtige opgaver på en farmavirksomhed. Hvert kvartal møder Christian ind på AlfaNordics kontor i Herlev og modtager undervisning i bl.a. GMP regler, projektledelse og LEAN.
Kunne du også tænke dig at blive en del af Pharma Academy – så send din ansøgning til os inden d. 10. juni.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Anita B. Petersen, MSc, Ph.D.
Senior Manager, Pharma Academy
M: +45 3144 7540
E: abp@alfanordic.com